Vi sejlede fra Dover i går kl. 15:30 i meget tæt tåge. Vores oprindelige
plan var at kryde Doverstrædet over til frankrig og sejle langs den
franske/hollandske kyst indtil vi kunne sejle ret mod Thyborøn.
Men pga. tågen ændrede vi planer og sejler i stedet op på den engelske
side. Der er rigtigt meget trafik og mange boreplatforme, men vores AIS
har hjulpet helt fantastisk med at guide os i mellem trafikken. AIS
ville vi nødigt have undværet, da sigtbarheden det meste af natten har
været under 100 m. Lidt ærgeligt at have en ny og ikke monteret radar til
at ligge i forkahytten, denne kunne vi også godt have brugt nu.
Tågen er efterhånden lettet en del, men det er stadig meget diset
Vandet er fladt og vinden er næsten ikke eksisterende og iøvrigt imod.
Vi har nu kurs næsten direkte på Thyborøn, hvor vi forventer at ankomme
Torsdag aften. Vi tager lige en slapper i limfjorden fredag, inden vi
sejler til Løgstør lørdag eftermiddag.
Log data:
Position 15:30 (14:30 UTC):
53:16.271N, 003:05.986E
COG 32, SOG 5 kn (modstrøm)
Trip log: 145 nm
GPS log tur ialt: 11138 nm
Sidste 24 t (GPS log): 149 nm
Rest Thyborøn: 272 nm
Motor: 1227 t
Vind: 1.2 m/s NØ
Vand: 13 grader (15-16 grader lavere end i Carribien)