post

Barolo er nu på Tenerife

Den 15-10-2016, hentede vi vores nye gast Jan Mohr Nielsen og fik ham indkvarteret på Barolo. Dagen derpå stod på afslapning, da skipperen på Barolo trængte til at slappe lidt af. De sidste 4 dage havde stået på at fixe Raymarine på Margrethe, servicere motor og montere ny autopilot på Barolo, så der havde slet ikke været tid til at lege turist i Puerto Rico.

Nu er vi spændte på om vores nye Raymarine Evolution autopilot vil undlade at gå standby på de mest tilfældige tidspunkter, men det vil de næste sejladser vise.

Efter at have ligget i Puerto Rico i 6 dage sejlede Barolo, 17-10-2016, små 5 nm mod vest, for at besøge Puerto Mogan. Puerto Mogan er en rigtig hyggelig havn, hvor der er en god atmosfære.

Det er lidt svært at få plads i Mogan på denne tid af året men vi var heldige at få en enkelt overnatning.

Mogan og Puerto Rico er populære steder på Gran Canarias sydskyst, da temperaturen her ligger godt over tempersturen andre stder på Gran Canaria. Det skyldes at begge steder ligger helt i læ for de nordlige accelerations vindene omkring Gran Canaria og derfor, som regel kun har lokale vinde mod kysten, hvis der da overhovedet er noget vind.

Sidst på formiddagen d.18-10-2016 sejlede vi fra Mogan i næsten vindstille og det var meget varmt omkring 30 gr. Kursen var sat mod San Miguel på Tenerifes sydkyst, en tur på omkring 54 nm. Af de lokale var vi blevet anbefalet at sejle lidt nord på, op af Gran Canarias kyst, for at komme bedre gennem accelerations vinden, af inden vi satte kursen mod Gran Canaria. Det viste sig at være unødvendigt da der stort set ikke var noget accelerations vind.

Vi havde en rigtig god sejlads over til Tenerife, vinden lå mellem 10 og 15 kn, startende med foran for tværs og sluttende med agten for tværs det sidste stykke. Bølgerne var  kun omkring 0.5 m så det var en meget rolig sejlads i forhold til hvad vi er blevet vant til.

Tenerife set fra vandet

Tenerife set fra vandet

Ca kl. 17:30 ankom vi til San Miquel Marina, hvor vi blev anvist en plads med det samme, marina kontoret var lukket så checkin måtte vente til næste morgen.

San Miquel er en noget kedelige marina, som er tilknyttet et golf resort, men der ikke nogen rigtig by, men kun et turist område og der kun findes små turist supermarkeder, hvor det er svært at finde ordentligt mad. Vi mødte en dansk kvinde i havnen som anbefalede os at sejle videre til Las Galletas, som ligger et par sømil nede af kysten. Her var der en rigtig spansk by :-).

Næste morgen (19-10-2016) sejlede vi så videre til Las Galletas (Marina del Sur), hvilket vi bestemt ikke har fortrudt. Her er atmosfære og en god by. Her bliver vi indtil på Lørdag hvor vi sejler videre til San Sebastian på La Gomera.
De næste dage står den på sightseeing, da vi har lejet en bil. I dag har vi kørt hen over øen og besøgt Teide, som er spaniens højeste bjerg på  3718 m. Denne gang var vi dog ikke på toppen som vi var, da vi sidst var her i 2008. Landskabet er helt fantastisk på Tenerife og vi holdt ind mange gange, på både op og ned turen, for at nyde den helt fantatiske natur.

Dagens tur endte hovedstaden Santa Cruz, hvor vi gik en tur i byen og selfølgelig besøgte marinaen, hvor Georg Stage lå fortøjet. Vi havde håbet på at blivet inviteret ombord til en kop kaffe, men der var tilsyneladende ingen ombord.

Georg Stage i havnen ved Santa Cruz

Georg Stage i havnen ved Santa Cruz