Barolo har nu tilbragt en del dage på Fuerteventura. Søndag d. 2 okt. sejlede vi til Fuerteventura, nærmere bestemt byen Correlejo, der ligger aller nordligst på øen. Vi skulle aflevere Henriette og Christian som skulle flyve hjem til Danmark efter en uges ferie ved os. Vi ville egentlig bare aflevere dem i Corralejo og så sejle længere syd på.
Corralejo
Guide bøgerne fraråder at sejle ind i Corralejo, fordi det er stort set umuligt at få en plads i Marinaen. Vi gik ind på en af de lokales pladser for at aflevere Henriette og Cristian og der gik da heller ikke mange sekunder før security vagterne var nede ved båden for at jage os væk. Vi fik dem forklaret at vi bare skulle aflevere vores gæster og så ville vi sejle igen.
Da vi havde fået sendt Henriette og Christian med en Taxi, gjorde vi klar til at sejle igen, mens jeg via en blanding af engelsk/spansk og tegnsprog, fik spurgt vagterne om der var mulighed for at vi kunne blive til i morgen, og det var der sørme. Vi skulle sejle over på den yderste bro hvor der rent faktisk var tre tomme pladser. Vagter og havne personale taler ikke engelsk eller kun dårligt engelsk og mit spanske er også meget dårligt.
Men efter at have fået gang i dialogen med security vagter og dagen efter havne kaptajnen, endte det faktisk med at alle var ret venlige og vi kunne faktisk blive så lang tid vi havde lyst. Pris pr. døgn var 13,36 EUR, så det var enda ret billigt.
Det viste sig at Corralejo rent faktisk var en ganske fin og hyggelig by, med en masse lokale og ikke bare turister, som vi havde været vandt til fra Playa Blanca/Rubicon på Lanzarote. Der er rigtige spanske supermarkeder et par hundrede meter fra havnen og selvfølgelig en masse restauranter og barer langs havnen og stranden.
Så til andre langturssejlere: Corralejo er et besøg værd, og i de 3 dage vi var der var der kun ganske få andre langtursbåde på besøg (der var 2 ledige gæste pladser ved siden af os i alle 3 dage vi lå der). Det er langt nemmere at købe ind i Corralejo end i Rubicon, hvor man skal langt væk for at finde andet end turist supermarkeder.
Vi lejede en bil i Corralejo og tog på sightseeing på Fuerteventura. Hele Nordøen består mest af bjerge og klipper, med undtagelse af de store klitter øst for Correlajo. Den sydlige del af øen omkring Morro Jable består af store sandstrande med en masse tyske turister, samt surfere og kite surfere, der nyder godt af accelerations vinden. Vi syntes at det er en lidt kedelig og gol ø, hvor landskabet ikke er så flot og dramatisk, som på Lanzarote. Men smag og behag er jo forskelligt.
Efter at have ligget 3 dage i Corralejo sejlede vi mod syd og endte i Gran Tarajal, hvor vi ville ligge for anker. Vinden kom undtagelsesvis fra sydøst, hvilket gjorde ankerpladsen ret gyngene, så vi endte med at gå i Marina.
Gensyn med Gitte og Klaus fra Margrethe.
Dagen efter fik vi kontakt med vores venner Gitte og Klaus fra Magrethe, som var sejlet til Fuerteventura dagen før. Vi endte med at mødes på ankerpladsen ved Gran Tarajal, hvor vi fejrede gensynet med drinks og fælles spisning på Barolo. I går stod den så på grillmad lavet på stranden, hvor mændende grillede på stranden, mens pigerne dækkede op til middag på Margrethe.
Vi indtog en fantastisk middag på Margrethe, vi havde faktisk ikke fået grillmad siden vi forlod Danmark.
Her til morgen blæste det pludselig op fra øst, så bølgerne stod lige ind på ankerpladsen. Så nu ligger både Barolo og Margrethe i Marinaen på Gran Tarajal. Gran Tarajal er i øvrigt, den eneste Marina på Fuerteventura, hvor man kan være rimelig sikker på at finde en plads.
Selve byen Gran Tarajal er nok noget af det mest “Spanske” vi til nu har mødt på Canaria øerne. Der er ikke mange turister, men byen har stort set alt hvad man kan ønske sig som sejler, og ligesom i Corralejo er havnepengene her kun 13,36 EUR for vores båd.
I morgen regner vi med at sejle længere ned af Furteventura’s kyst, for så at sejle til Gan Canaria på mandag.