Vi sejlede fra Dover i går kl. 15:30 i meget tæt tåge. Vores oprindelige
plan var at kryde Doverstrædet over til frankrig og sejle langs den
franske/hollandske kyst indtil vi kunne sejle ret mod Thyborøn.
Men pga. tågen ændrede vi planer og sejler i stedet op på den engelske
side. Der er rigtigt meget trafik og mange boreplatforme, men vores AIS
har hjulpet helt fantastisk med at guide os i mellem trafikken. AIS
ville vi nødigt have undværet, da sigtbarheden det meste af natten har
været under 100 m. Lidt ærgeligt at have en ny og ikke monteret radar til
at ligge i forkahytten, denne kunne vi også godt have brugt nu.
Tågen er efterhånden lettet en del, men det er stadig meget diset
Vandet er fladt og vinden er næsten ikke eksisterende og iøvrigt imod.
Vi har nu kurs næsten direkte på Thyborøn, hvor vi forventer at ankomme
Torsdag aften. Vi tager lige en slapper i limfjorden fredag, inden vi
sejler til Løgstør lørdag eftermiddag.
Log data:
Position 15:30 (14:30 UTC):
53:16.271N, 003:05.986E
COG 32, SOG 5 kn (modstrøm)
Trip log: 145 nm
GPS log tur ialt: 11138 nm
Sidste 24 t (GPS log): 149 nm
Rest Thyborøn: 272 nm
Motor: 1227 t
Vind: 1.2 m/s NØ
Vand: 13 grader (15-16 grader lavere end i Carribien)
Monthly Archives: juni 2009
Barolo er på vej til Danmark
Vi har droppet vores tur til London og har besluttet os for at sejle hjem til Danmark. Vi sejler med tidevandet mod nordøst idag kl 15:30 med kurs mod Thyborøn.
Vi starter med at krydse den engelske kanal for at sejle op langs den hollandske kyst og sætter kurs mod Thyborøn når trafik seperationszonen ved Amsterdam er passeret.
Der er ikke meget vind og den smule der er går os måske imod, men vi vil ikke vente på vesten vinden der skal komme på mandag.
Vi forventer at ankomme til Løgstør lørdag d. 04-7-2009 ca kl. 15:30
Positionsrapporter sendes som sædvanligt engang i døgnet.
Brighton-Dover 27-06-2009
I dag sejlede vi fra Brighton kl. 09:30 sammen med Mango. Vi skulle afsted kl. 09:30 da vi så ville have medstrøm hele vejen til Dover, hvad vi da også havde.
Der var absolut lavvande da vi skulle ud af Marinaen ved Brighton, og Barolo kunne akkurat sejle ud med kun 15 cm vand underkølen. Der var meget tåget de første timer, så vi sejlde med Mango foran med støtte af deres Radar og vi kunne suplere med vores AIS.
Efter nogle timer lettede tågen og der kom lidt mere vind fra vest, dog ikke nok til at vi gad kun at sejle for sejl. Turen til Dover var på ca. 65 nm og den forløb hurtigt da vi havde mellem 1 og 3 knobs medstrøm hele tiden.
Kl. 17:45 ankom vi til Dover, hvor vi med det samme fik lov at sejle ind i havnen af Dover Harbour control. Dover er en meget trafikkert havn og man må kun sejle ind når man har fået lov af Dover harbour control. Vi ligger nu i Grand Ville Dock.
Her i aften har vi været oppe at spise kinesser mad sammen med besætningen fra Mango, Uhm det var godt. Heine og Elma var halv pris men det var dem der spiste mest 🙂
På mandag regner vi med at tage toget til London.
Trip log: 56.18 nm, GPSlog: 65 nm
GPS log tur ialt: 10989 nm
Motor: 1203.1 t
Brighton 25-05-2009
Vi ankom til Brighton d. 25-06-2009 kl. 15:15 ca en time efter Mango. Vi sejlede fra Port Solent i Portsmouth kl. 08:00 og ankom til Brighton kl. 15:15, hvor både Mango og Amor Fati lå fortøjet.
Turen ud fra Port Solent var meget anderledes end turen derind. Da vi sejlede ind til Port Solent var der vand overalt omkring os, man da vi sejlede ud var det lavvandet og der var kun en smal kanal som Barolo lige akkurat kunne sejle på. Turen til Brighton foregik endnu engang for motor da der ingen vind var.
Brighton er en storby med en meget lang strand promenade hvor der er mange turister. Vi tog bussen ind til byen sammen med Mango. Pigerne gjorde byen usikker mens Frode og Hans hyggeede sig med en øl på en Pub.
Da vi skulle tilbage til Marinaen gik vi langs stranden helt ud til Marinaen, en spadser tur der gav lidt motion til vore trætte sejler ben.
Brighton Marina er en mægtig stor marina med 1300 pladser + 200 gæste pladser. Rundt om marinaen er der en masse restauranter og lejligheder. Desuden er der et kæmpe supermarked der har alt + lidt til.
Log data:
Trip log: 46.2 nm
GPS log tur i alt: 10924 nm
Motor: 1194.5
Portsmouth 24-06-2009
Den 24-06-2009 sejlede vi til Port Solent i Portsmouth for at købe noget bådsudstyr i Englands største bådudstyrsbutik Marine SupeStore, der ligger i Marina Port Solent.
Vi sejlede fra Cowes kl. 11:00 og ankom til vente pontonen ved Port Solent kl. 13:10. Port Solent er placeret bagved en sluse, som vi først skulle igennem.
Vi var lidt nervøse for hvornår vi kunne komme ud af marinaen igen, men de viste sig at der er døgn bemanding på slusen.
Port Solent Marina er nok en af det mest luksuriøse marinaer vi nogensinde har besøgt. Deres baderum er i hvert fald. Her er der 25 superflotte og rene badeværelser med toilet, bad og håndvask og der er vældig god plads. I fælles arealet er der et stort område med hårtørrer og store spejle hvor pigerne kan smukkesere sig. Pigerne på Barolo var ellevilde og der blev nok brugt en del varm vand i badet.
Vi fik handlet stort i Marine Superstore, der er en helt enorm udstyrs butik. Priserne her ligger langt under priserne i Danmark.
Log data:
Trip log: 12.73 nm
GPS trip log tur i alt: 10878 nm
Motor 1187.4 t
Cowes, Isle of Wight 23-06-2009
Efter en nat sejlads på fladt vand ankom vi til Cowes på Isle of Wight d. 23-06-2009 kl. 09.50 hvor vi lagde til kaj i Shepards Wharf Marina. Mango kom ind få minutter efter os.
Nattens sejlads var bestemt ikke afslappende trods det gode vejr, der var masser af trafik. Hen på natten observerede vi et skib foran os med en lidt mystisk lanterne føring (Kraftig rød lanterne i toppen). På AIS’en var den først ikke synlig, men så kom den pludselig frem på AIS’en og den hed ”Coalision Warship” altså et krigsskib. Vi var på vej ind i et militært øvelses område, så vi var lidt spændt på om vi blev afvist af skibet. Søkortet beskrev at det var tilladt at sejle gennem området selv om der var øvelse og at der ikke ville blive skudt før området var tomt for både. Øvelse var markeret med rødt flag eller lys (deraf den røde lanterne). For at være helt sikre forsøgte både vi og Mango at kalde skibet op, men de ville ikke svare os. Pludselig fløj en helikopter med et kraftigt rødt stropelys, over os i lav højde. Den forsatte henover Mango hvor den ligesom standsede i mastehøjde, et kort øjeblik hvorefter den forsatte. Tone på Mango var lidt rystet over helikopteren, men vi blev enige om at forsætte igennem området, som vi da også placerede ude problemer.
Kort tid efter blev vi passeret tæt på, af en hurtig færge med 38 kn fart. Når noget sejler så hurtigt mod en om natten er det lidt uhyggeligt, vi kunne høre den før vi kunne se den.
Turen ind til Cowes var præget af en kraftig medstrøm, hvor vi flere gange sejlede op mod 10 kn. over grunden. Umiddelbart så marinaen og byen ikke så hyggelig ud, men da vi kom op i byen var der lige så hyggeligt som i de andre engelske byer vi har besøgt. Cowes er lidt af et sejlsports mekka så næsten hver anden forretning i byen er en sejlsport forretning (mest sejlertøj). Der hænger også reklame bannere over gågaden fra diverse sejlsports leverandører.
Om aftenen fejrede vi sankthans aften sammen med Mango, det var en hyggelig aften, men uden bål. Der fejres åbenbart ikke sankthans i England. Elma og Lina fra Mango sov i Barolo denne nat.
Logdata:
Triplog: 99.76 nm
GPR log tur i alt: 10865 nm
Motor: 1184.8
Vand 15.3
Dartmouth 21-6-2009
Efter 9 timers sejlads for motor på et silkeblankt vand ankom vi til
Dartmouth ca. kl 18:30. Det sidste stykke ind mod Dartmouth foregik med
en fart over grunden på mellem 9-10 kn. Dejligt med lidt medstrøm.
Vi har sjældent set så smuk en indsejling til en havn, som den ved
Dartmouth. Man sejler ind igennem en flodmunding med Dartmouth castle på
bagbord side og på styrbord side et mindre slot og det hele er placeret
i et malerisk grønt landskab.
Dartmouth er virkelig idyllisk og det er også fyldt godt op i
marinaerne. I dag har vi vandret lidt rundet og set på byen og her til
aften er vi sammen med Mango sejlet mod Coves på øen Isle of Wight.
Det er en tur på rundt 95 nm.
Vi sejlede fra Dartmouth kl 06:30 for at få medstrøm et stykke af vejen
og for at ramme medstrøm i det strømfyldte farvand the Needles, der
fører os ind mellem Isle of Wight og fastlandet.
Klokken er nu 21:35 og vandet er spejl blankt uden en eneste dønning
eller krusning og vi kører for motor med 0.5 s/m vind. Hvis vi ellers
har regnet den rigtigt ud med strømmen, så forventer vi at være fremme i
morgen formiddag.
Amor Fati ville ikke sejle idag så de valgte at blive i Dartmouth
natten over, for så at sejle videre i morgen. Vi håber at mødes med dem
i Dover inden vi sejler hjem over.
Log data til Dartmouth:
Trip log: 66.39
GPS log tur ialt: 10770 nm
Vand 13.2
Motor: 1167.9
Barolo pa vej mod Torquay eller Dartmouth
Efter nogle hyggelige dage i Falmouth har Barolo sat kursen mod Torquay
alternativt Dartmouth.
Falmouth er en virkelig hyggelig og typisk engelsk by. Selv om Falmouth
er en relativ stor by, så er gaderene små og der er en masse hyggelige
butikker. Falmouth er bestemt et besøg værd.
Der er mange der er begyndt at spørge hvornår vi forventer at komme til
Løgstør, men det er fortidligt at komme med et tidspunkt endnu.
Når vi nærmer os Englands østkyst og vi kan set et fornuftigt
vejrvindue, vil vi på hjemmesiden oplyse en forventet dato og tidspunkt
for vores ankomst til Løgstør.
Fremme i Falmouth idag 19-06-2009 kl 05:45
Så er vi fremme i Falmouth efter endnu et døgns fantastisk sejlads, hvor farten igen har været i top.
Vi sejlede for sejl hele vejen indtil marinaen og måtte først starte motoren ved indsejlingen til Falmouth Harbour.
Vejret var bare super og vi kunne sejle 7-8 kn på næsten helt flat vand de sidste 30 nm indtil Falmouth.
Turen fra Horta til Falmouth var på 1258 nm der blev tilbage lagt på 7 døgn og 18 timer (186 timer).
Det giver en gennemsnitshastighed på 6.76 kn hvilket for os er rekord for så langt et stræk.
Båd farten er endnu højere da vi har haft modstrøm en stor del af vejen.
Triplog viser 1341 hvilket giver en gns bådfart på 7.2 kn
Vi ligger nu i Pendennis Marina sammen med Amor Fati og Mango.
Nu skal vi snart op og kigge på byen.
Position kl 05:45 UTC Pendennis, Marina Falmouth
50:09.1436N 05.03.738W
Horta-Falmouth: 1258 nm
Trip log 1341 nm (god del modstrøm)
GPS log tur ialt: 10703 nm
Motor: 1157.3 t
I dag har vi varet undervejs i præcis et aar.
Gråt, Vådt, Blæsende og koldt. Det kunne være beskrivelsen af en dansk
efterårs dag, men det beskriver meget præcist vores sidste døgn på
Barolo. Det har været en urolig, våd og kold fornøjelse at sejle på
Barolo siden vores sidste rapport. I går lige før kl. 12:00 blev søen så
urolig at vi var nødt til at skrue ned for farten på Barolo. Vi dansede
rundt i søen, så det var svært at opholde sig i båden.
Vi sejlede med 2 reb i storsejlet og ikke meget Genua rullet ud og kunne
alligvel holde en gns fart på 6.8 kn/24t. Efterhånden blev bølgerne mere
normale, men vi beholdt sejlføringen indtil kl. 09:00 hvor frontede
passerede os og vejret igen klarede op.
Vind i nat på 25-30 kn rimelig konstant, uden voldsomme byger.
Nu skinner solen og det er en dejlig dag med god sejlvind (10-14 kn).
Meget passende til at fejre at det idag er 1 år siden vi sejlede afsted
hjemmefra. Heidi har da osse lavet en lækker kage til at fejre dagen
med.
I morges så vi en kæmpe flok Pilot hvaler, vi skyder på at der var mere
end 100. De blev ved båden i en rum tid.
Vi har 269 nm tilbage til falmouth og har det forløbne døgn sejlet 163
nm. Sejler stadig med Mango og Amor Fati.
Dagens højde punkt igår var børnenes radio net. Det er virkligt morsomt
og man lærer også noget af deres quis spørgsmål til hinanden.
Position kl. 12:00 UTC
48:16.524N 14:44.387W
COG 65, SOG 6.3 kn
Trip log 1047.47 nm
GPS tur ialt: 10431 nm
Rest Falmouth: 269 nm
Sidste døgn 163 nm.
121 nm tilbage til Falmouth 18-06-2009
Dette er jo bare herligt. Bedre vejr vindue mellem Azorene og UK skal
man lede længe efter. Vi har overstået endnu et døgn med god sejlvind,
dog med lidt motorsejling ind imellem.
På intet tidpunkt på turen har vi haft modvind og vi har kun haft et
enkelt døgn med regn, gråvejr og hårdvind (medvind).
Der resterer nu 121 nm tilbage til Falmouth, hvor vi forventer anløb
fredag morgen.
I går aftes sejlede vi indover kontinental soklen og ekkolodet kun
pludselig se bunden igen. Kl. 03:00 kunne vi allerede skimte dagslyset,
så nu er det ikke kun temperaturen der fortæller at vi er kommet længere
mod nord. Ikke set hvaler det sidste døgn, men Helle så en stor
klumpfisk på morgen vagten.
Vi sejler nu med spilet genua med ret kurs mod Falmouth, farten ligger
rundt 6-7 kn.
Position 18-06-2009 kl 12:00 UTC
49:15.389N, 07:37.967W
COG 69, SOG 6.8 kn, Vind 16 kn.
Sidste døgn 148 nm.
Trip log: 1212.33 nm
GPS log tur ialt: 10580 nm
Motor: 1155 t
Efter en rolig dag er der igen fuldfart pa Barolo 16-06-2009
I går sejlede vi på motor det meste af dagen. 10-14 kn vind ret agten
fra og dejlig solskin. Søen var også dejlig rolig.
I løbet af aftenen drejede vinden som forventet og vi sejler nu styrbord
halse (agten for tværs) direkte mod Falmouth. I løbet af natten øgede
vinden til 22-24 kn og vi har sejlet forholdvis hurtigt. Da skipper
vågnede i morges troede han at båden var forvandlet til et surfbræt. Vi
surfede afsted med op til 9-10 kn på bølgerne. Bølgerne er nu blevet så
store at vi har rebet godt ned for at få farten lidt ned og dermed lidt
ro i båden (alting væltede rundt i båden).
Det sidste døgn har vi da også sejlet 160 nm, til trods for at vi
motorsejlede 10 timer i går.
Mango og Amor Fati har lige passeret os og sejler ret foran os. Vi måtte
sige favel til Emblem og Colin Archer igår, da vi måtte dreje af mod
england.
Logdata:
Position 16-06-2009 kl. 12:00 UTC
47:06.245N 014:44.387W
COG 66, SOG 7.4 kn
Vind 24 kn, Bølger 2-3 m
Trip log: 875.9 nm
GPS log tur ialt: 10268 nm
Motor: 1144 t
Rest Falmouth: 432 nm
Halvejs til Falmouth
Så er vi over halvejs til Falmouth og kan så småt begynde nedtællingen
til Falmouth. Vi håber at være fremme fredag aften.
Det sidste døgn har også budt på en god sejlads, hvor vi i følge vores
GPS har sejlet 154 nm. Skipper på Barolo var lidt slap igår, men har nu
fået ladet batterierne og er på toppen igen.
I morges løjede og drejede vinden, så vi nu har den ind næsten
ret bag fra. Vi har sejlet for motor siden kl. 09:00.
Børnene på Barolo benytter motorsejlingen til at se DVD film.
Der skulle komme mere vind i eftermiddag og den skulle komme endnu mere
fra SV, så vi regner med at skifte halse ændre kurs mere mod øst senere
idag.
Vi følges stadig med Colin Archer, Emblem, Mango og Amor Fati.
VHF'en bliver brugt flitigt i mellem bådene og mindst en time om
eftermiddagen går med at lytte til børnenes radio net.
Det sidste døgn har vi rundet 10000 nm (18520 km) siden vi sejlede
hjemmefra.
Position 15-06-2009 kl 12:00 UTC
45:54.729N 18.07.740W
Rest distance falmouth 595 nm
Trip log: 708 nm
GPS log tur ialt: 10108 nm
SOG 50
SOG 6.3 kn
Stadig fuldfart mod Falmouth 14-06-2009
Endnu et døgn med fuldfart på Barolo. Vi har det sidste døgn i følge
vores GPS sejlet 171 nm (gns fart 7.1 kn), så det går stærkt i mod
Falmouth.
Vi følges stadig med Colin Archer, Emblem, Amor Fati og Mango, men det
er lidt slidsomt at holde trit med 4 større både, også selv om de ind
imellem reber sejlene for at vente på os. Barolo har de sidte 3 døgn
sejlet med noget der ligger tæt på maks fart, og det kan vi mærke slider
på kræfterne.
Sidst på natten og i morges fik vi noget rodet sø, der bevirkede at
næsten hele besætningen fik noget muren i maven. De ser heldigvis ud til
at falde lidt til ro nu.
Efter 3 døgn på vandet længtes vi allerede efter at se Falmouth.
Igen igår lavede børnene deres eget VHF radio net, hvor verden i
børnehøjde bliver drøftet flittigt.
COG 50, SOG 7.5 kn.
Trip log: 531.3
GPS log tur ialt: 9954
Rest Falmouth: 749 nm
Motor: 1128 t
Dag 2 pa vej mod Falmouth
Sikke det går. De sidste 2 dage har vi ifølge loggen udsejlet 343 nm. Vi
har desværre mellem 0.5 og 1 kn modstrøm, så den rigtig distance er
nærmere 310 nm.
Vores trip log viste 185 nm for de sidte 24 timer, men GPS log viser kun
162 nm (gns 6.75 kn). Det er besætningen på Barolo vædigt tilfreds med.
Vi følges stadig med Colin Archer, Emblem, Amor Fati og Mango. Det er
utroligt hyggeligt at have nogen at følges med på så lange stræk.
I går lavede børnene deres eget lille radio net, hvor de berettede om
hvad det havde bedrevet dagen med.
Her til morgen er norske Madonna kommet inden for VHF rækkevide men vi
ser dem ikke.
Ellers ikke meget at berette, ser masser af delfiner men fryser en del
på natevagterne.
Log data:
Position 13-06-2009 kl. 12:00 UTC
42:22.328N 024:00.000W
Varierende vind 10-23 kn fra WNW, bølger rundt 1.5 m
COG 45, SOG 7.2 kn
Trip log: 343 nm
Gps log tur ialt: 9775
Rest til Falmouth 920 nm
Motor 1125.3 t
Sidste 24/t: 162 nm (GPS), Trip log: (185 nm)