Siden Barolo kom tilbage til Martinique d. 12-1-2017 er der sket udskiftning i besætningen på Barolo. Den 14. januar afmønstrede Alex og Sus for at udforske Martinique på egen hånd, inden de rejser hjem senere på måneden. Den 20 Juni afmønstrede “onkel” (Jan) og flyttede ud i en lejlighed i Saint Ann, hvor han skal bo i 6 dage inden han rejser hjem.

Det var lidt vemodigt at vinke farvel til Alex og Jan som jo har sejlet med os helt fra Gran Canaria, men det var så dejligt at tænke på at der snart kom besøg hjemmefra.

Den 22-01-2017 kl 18:30 skulle vores døtre og svigersønner ankomme til Martinique og sejle med i 3 uger. Men kl. 06:00 om morgenen ringede de grådkvalte og sagde at deres fly fra New york  var aflyst og de viste ikke hvornår de ville ankomme, men måske først om 4 dage.

Behøver jeg at sige at stemningen på Barolo i en kort periode røg ned på nul punktet. I løbet af dagen løste tingene sig dog og de kunne komme på et fly fra Boston og ankomme til Martinique aften efter med 24 timers forsinkelse. Vi havde forventet at se dem omkring kl. 20:30 i Le Marin, men allerede kl. 19:30 stod de pludselige og bankede på båden. Hvilken dejlig overraskelse.

Vi havde ikke set Heidi og Tobias siden vi sejlede hjemmefra i Juli 2016 og Henriette og Christian havde vi sidst set på Kanaria øerne i septemper 2016. Så gensyns glæden var MEGET stor.

Efter at have snakket lidt på båden og pakket lidt ud, tog vi ud og spiste en rigtig god middag, hvorefter vi hurtigt fandt frem til køjerne da alle var ret trætte.

Om aften så vi en video hilsen til Heine fra venner og familie hjemme i Danmark. Heidi havde klippet videoen sammen af små klip som hun havde modtaget fra famile og venner. Tusind tak skal i have, den finder Heine frem når vi længtes efter jer.

I går sejlede vi så fra Le marin til Gran Anse bugten, hvor vi nu ligger for anker. Det meste af dagen i går tilbragte de unge mennesker i vandet, hvor der blev snorklet med skilpadder og skudt hornfisk med harpunen. Det samme skete i dag hvor der både blev skudt et par blæksprutter og og flere hornfisk. Så frokosten i dag stod på stegt hornfisk med remulade og selvfølgelig blæksprutte ringe.

Planen er at vi sejler syd på herfra, da de unge mennesker gerne vil opleve Bequia og Tobago Kays igen og vise stedererne til deres kærester.

Inden vi sejler til Bequia som ligger 91 nm syd på, må vi dog et smut forbi Le Marin og hente nye Diesel filtre. I dag da vi startede motoren gik den meget uregelmæssigt og endte med at gå i stå. Vi havde samme oplevelse for et par uger siden dog gik motoren her ikke i stå. Vi troede det var noget i propellen, men efter idag må vi nok konstatere at det var det ikke.

Jeg skiftede begge diesel filtre i dag, uden jeg dog syntes at de var særligt beskidte, dog mere end de plejer. På Kap Verde fik vi også noget meget mørkt og urent diesel på, men tanken fik så også noget ekstra diesel additiv mod diesel pest. Det har vi brugt i mange år.

Efter jeg havde skiftet filtrene gik motoren fint igen, men jeg er dog lidt nervøs for at der kan være noget skidt i tanken. Så inden vi sejler videre skal vi som minimum have nogler flere filtre med.

Det er noget tid siden vi har ladet høre fra os, men vi er skam stadig i live :-).  Vi har ikke rigtigt haft  noget internet i det område vi har sejlet i, men nu har vi fået net igen.

Efter at have tanket vand, sejlede vi den 3. januar fra Bequia med kurs mod Canouan, som var en lille smut tur på godt 20 nm. Canouan hører med til St, Vincent og Grenadinerne og er en lille ø med kun en lille by. Vi lagde os for anker i bugten Charlestown bay, hvor vi lagde os længst mod nord i bugten, for at slippe for de værste dønninger.

Vi var et smut i land og gå en tur, her var stille og roligt og ikke mange turister.

Næste morgen, d. 5-1-2017 lettede vi anker og satte kurs mod Tobago Cays, som er er hestesko rev der ligger helt ud mod Atlantens bølger. Bag ved revet kan man ligge forholdsvis roligt og opleve en helt fantastisk udsig og ikke mindst snorkling. Her er der mulighed for at snorkle med Manta rays (store rokker), skilpadder, nurse sharks og meget mere.

Vi lå for anker på Tobago Cays i to dage, hvor der blev snorklet og kigget på de små øer bag ved revet. Se billeder herunder.

Efter Tobago Cays sejlede vi ind til Clifton harbour på union Island, hvor vi lagde os på en moring bøje, da der var ret fyldt i bugten ved Clifton. Turen var på blot 4.3 nm.

Det blæste en del, men til trods for at der var lidt sø i bugten var det dog roligere en på Tobago Cays. Vi var inde og se lidt på Clifton og den lignede sig selv, i forhold til da vi var der for 8 år siden. Det eneste der var ændret en del var priserne. Vi syntes det var dyrt for 8 år siden, men vi kan kun konstatere at Caribien og specielt ikke St. Vincent og grenadineren er blevet billigere. Alting er blevet meget dyrt her og det kan klart betale sig at proviantere stort ind på Martinique.  Det turistede steder så som Bequia og Union Island kører med et meget højt pris niveau, og nærmere sig et niveau der kan hindre turister i at komme her. Det siges bl.a de lokale at de amerikanske sejler turister, har svigtet gennem de sidste par år.

Men til trods for de høje priser er der jo bare dejligt her.

Den 7-01-2017 sejlede vi fra Clifton til Chatham bay, på læ siden af Union Island. Det blæste godt og der var en del sø omkring Clifton, men da vi kom over til Chatham bay var der helt roligt.

Vi lagde os nordligt i bugten og meget tæt på land, hvilket bevirkede at vi kom til at ligge på helt flat vand og nogenlunde i læ for vinden.

Chatham bay er simpelthen fantastiske, her er en super strand og helt fantastisk snorkling. Heine og skipper var ude at snorkle efter hummer (Lobster) som de siger her. Men dem vi kunne finde var alt for små til at spise.

Vi besluttede os for at blive i Chatham bay i endnu en dag, hvor Alex og Jan tog på en længere spadser tur til Clifton for at hæve penge, da vi havde brugt alle vores EC på en lille strand Restaurant dagen før. Sus lagde sig på stranden hele dagen og Helle og jeg lavede vedligehold på båden, mens Heine snorklede efter hummer. Senere tog Heine og jeg ud i dinghy’en med fiskestangen for at se om vi kunne fange lidt fisk. Vi fangede da også nogle små fisk bl.a små Groupers. Hen mod aften blev jeg sat af dinghyen for at lave aftensmad, mens Heine ville forsøge at fiske nogle blæksprutter som han havde set mens vi snorklede. Der gik ikke længe før Heine kalde op på VHF og meldte at de her blæksprutter var ret vilde når det bed på krogen og de sprøjtede både ham og Dinghyen til i blæk. Efter nogle minutter vendte Heine tilbage til båden med tre blæksprutter og godt smurt ind i blæk. Både blæksprutter og fisk blev tilberedt på grillen.

Den 9-1-2017 sejlede vi videre mod Bequia, hvor vi ligger nu. Det var en tur på 26 nm , hvor vi havde vinden imod, da det blæste fra NØ. 

Vi har clearet ud med Customs og Immigration og i morgen tidlig går det nord på mod St. Lucia. og derfter mod Martinique, hvor Alex g Sus skal afmønstre den 14-01-2017.

Besætning fra Barolo ønsker familie, venner og vores følgere her på siden, et rigtig godt Nytår. 

Vi kom  godt ind i det nye år her i Bequia. Dagen blev blev tilbragt med badning og skipper var en tur i masten for at skrue vindmåleren fast. 

Nytårs aften til bragte vi i land, hvor vi fik en dejlig middag, der selvfølgelig blev indledt med en rum punch. 

Under middagen blev vi underholdt af et lokalt band, med 5 ældre herre på akustisk guitar med tilhørende sang. Det var unplugged uden mikrofon og forstærker anlæg. 

Efter middagen blev der festet igennem på en strand bar hvor et lokalt Steelband spillede op til dans.. 

Her dagen der på står den på afslapning da kroppen føles lidt træt.