Den 14-02-2014 fik vi to nye besætningsmedlemmer på Barolo, nemlig Kristina og Tore. Dagen efter de påmønstrede i Le Marin. sejlede vi ud til Grand Anse på Martinique, hvor vi havde et par dejlige dage med snorkling med skilpadder og Heine og jeg havde også et enkelt dyk.

Fra Grand Anse sejlede vi mod den nordligste bugt på Martinique, nemlig Saint Pierre, der ligger for foden af Mount Pellee.

I Saint Pierre var vi på vandre tur hvor vi først gik op og så på ruinerne fra vulkan udbruddet i 1902, som udslettede ca. 29000 mennesker i Saint Pierre området. Derefter gik vi ud til et vandfald, hvor Heine og skipper tog en tiltrængt dukkert under vandfaldet, det var dejlig køligt.

Efter besøg ved vandfaldet gik vi lidt længere op af bjerget, hvorefter vi drejede af mod Hepatation Depaz, som er et stort rom destilleri. Desværre var det lukket for offentlig besøg denne dag, det så ud til at der blev afholdt et privat selskab. Så vi forsatte vores travetur tilbage til Saint Pierre hvor vi fik en god frokost på stranden. Hvorefter vi trætte og mætte vendte tilbage til Barolo.

Den 20-02-2017 fik vi checket ud fra Martinique og satte kurs mod Rosseau på Dominiqua. Her ankom vi omkring kl. 16, så vi nåede lige at få checket ind ved Customs og immigration inden lukketid.

Ved solnedgang gik vinden over i syd, hvilket resulterede i en ret urolig nat, da der ikke er nogen beskyttede bugt ud for Rosseau. Det resulterede i at vi alle sov ret uroligt og vi virklige glædede os til at få en rolig nat. Derfor sejlede vi tidlig morgen fra Rosseau med kurs mod Prins Rubert bay, ud for Portsmouth, på den nordlige del at Dominica. Her finder man læ for vind og  bølger fra alt andet end vest.

Da vi ankommer kan vi se at de både der ligger på den normale nordlige ankerplads er plaget af swell fra den sydlige vind. Derfor ligger vi os i læ i den sydlige del af bugten hvor vi ligger helt i læ. Det var desværre kun for en kort periode, da vinden langsomt drejer mod vest, hvilket er ret udsædvanligt i Caribien på denne årstid, hvor den normale passat vind burde blæse fra øst.

Vi ligger midt i et lavtryk som åbenbart har formodet at forstyrre den normale “trade” vind.

I følge vores vejrudsigt skal vinden i løbet af aftenen og natten gå i nord, så vi vælger at flytte fra den sydlige del af bugten til den nordvestlige del af bugten, hvor vi ligger mere beskyttet når vinden vender.

I løbet af eftermiddagen tiltager vinden fra vest, hvilket resultere i at store bølger ruller direkte ind mod alle bådene i bugten. De mindste både hopper nærmest ud af bølgerne når det ruller ind i bugten. Barolo tager også nogle ordentlige ture, og det lyder ret vildt når bovpropel røret, hopper ud af vandet for så sekunder efter at fyldes igen med et brag. Til aften forsvinder vinden, men nu vender alle både hulter til bulter, mens den opbyggede swell forsat ruller inden i bugten. Det betyder at vi ruller meget kraftigt fra side til side, når vi vender siden mod bølgerne, eller hopper op og ned når vi  vender stævnen i mod. Tore bliver også en smule dårlig at skibets ret ubehagelige bevægelser. Desværre ender det med endu en meget urolig nat, hvor kun Kristina for sovet nogenlunde.

I går var vi inde og se på Portsmouth by og været oppe og se Fort Shirley, som er et gammelt engelsk fort som har beskyttet bugten mod angreb fra den franske flåde. I dag er det et museum og natur park med nogle gode vandre stier, som vi også benyttede os af. Vi var også på besøg her i 2009, men fortet er blevet renoveret siden.

Det var først omkring kl 18:00 vi nåede tilbage til båden, hvor den stod på tiltrængt badning, inden aftens maden.

I løbet af dagen har de fæle dyndinger aftaget noget og der er kommet en smule vind fra den sædvanlige østlige kvadrant, så i nat har vi sovet nogenlunde roligt. Der har dog været høj regga musik til langt ud på natten.

I løbet af i dag regner vi med at tage på en tur op af indian river.

I dag er der også nærmest vindstille så vi håber vejret i Caribien, forhåbentlig er på vej tilbage til det normale 🙂

Vores plan var at bruge de næste par år på at sejle Barolo gennem stillehavet og opleve fransk polynesien og måske Australien og New Zealand.

Men en række forskellige omstændigheder har bevirket at vi nu har bestemt os for ikke at sejle Barolo gennem Panama kanalen og over i stillehavet. Vi skulle i løbet af de næste par uger have sat kurs mod Panama, men nu sejler vi i stedet Caribien tyndt og tager måske over Bahamas og USA’s østkyst inden vi i maj, igen sejler Barolo mod Europa. Om Barolo skal sejles hjem til Danmark eller måske til Canaria øerne er ikke endelig afgjort endnu. Skulle der være nogen der går med drømmen om at sejle på eventyr, vil det også være muligt at købe Barolo her i Caribien, for så at forsætte eventyret. Barolo er i god stand og er et skib der har bevist at det klarer selv de værste strabadser på havet. Barolo er godt udstyret til langturssejlads og bliver løbende vedligeholdt.

Vi vender hjem til Danmark til Juli/August, så Heine kan starte i 9. klasse efter sommerferien. Vi regner med at flytte ind i vores hus i Jernbanegade 66. Huset er udlejet, men nogle personlige forhold ved vores lejere har gjort at de ønsker at komme ud af lejemålet før tid, hvilket vi har accepteret. Vi vil dog stadig gerne sælge huset, så skulle der være nogen der er interesseret i at købe det kan i rette henvendelse til EDC i Løgstør (det kan ikke lejes).

Helle og jeg vil fra August 2017 stå til rådighed på arbejdsmarkedet, så er der nogen der kan bruge vores kompetencer så lad os få en snak om det. Vores kontakt oplysninger finder du her eller under “kontakt os”.

Efter 3 dejlige uger med Henriette, Christian, Heidi og Tobias ombord på Barolo, måtte vi igår vinke på gensyn til dem i lufthavnen i Fort de France her på Martinique. De 3 uger er bare fløjet afsted, også selvom Barolo er godt fyldt op med 7 personer ombord kunne vi sagtens have brugt 3 uger mere sammen.

I de 3 uger har vi har været en tur omkring Bequia, Canuan, Myreau, Tobago Cays, Union Island og St. Lucia samt besøgt forskellige anker bugte her på Martinique. Her er et lille galleri med billeder fra de 3 uger:

Den sidste dag de var her havde vi lejet en mini bus og kørte rundt for at se lidt på Martinique. Her besøgte vi bl.a Mount Pelee, som under et udbrud i 1902 dræbte knapt 30.000 mennesker på Martninique. Det er i dag en semi-aktiv vulkan hvor der indimellem måles seismiskaktivitet. Den er under konstant overvågning og man forventer at kunne forudsige evt. ny udbrud med måneders varsel.

Vi besøgte ogå et enkelt af Martinique’s Rom destillerier, nemlig Neisson. Her var man så småt ved at sætte gang i denne sæsons rom produktion. I det maskiner og destillations apparater var ved at blive startet op da vi var der.

Under vores tur rundt på Martinique besøgte vi også et vandfald i regnskoven og var en tur på vestsiden af øen (vindsiden), på et sted der hedder Trinite. Her fik vi en dukkert i bølgerne.

Den sidste aften var vi på Mango Bays i Le Marin og spise Weekend Ribs, inden vi næste morgen kl 05:00 kørte til lufthavnen for at aflevere dem. Heidi og Tobias tager 4 dage i New York og Henriette og Christian flyver hjem til Danmark.

Barolo ligger nu i Marina i Le Marin, mens vi venter på at Kristina og Tore kommer d. 14-02-2017 og sejler med os det næste stykke tid.

Siden vi fik besøg af vores døtre og sviger sønner er vi igen sejlet syd på mod St. Vincent og Grenadinerne. Det var et stort ønske fra begge vores piger at gense Bequia og Tobago Cays, så derfor sejlede vi fra Martinique d. 25-01-2017 kl. 19:30 med kurs mod Bequia. Vi valgte at sejle natten over for så at ankomme til Bequia næste formiddag. Nattens sejlads var meget behagelig, med let vind og ikke så meget sø. Der var dog nok sø til at Christian og Henriette blev ramt af lidt søsyge, men det var nok mest fordi at de gik ned for at se en film 🙂

Efter at have besøgt Bequia sejlede vi videre til Canuan hvor vi tog en enkelt overnatning og derfra sejlede vi videre til Salt Whisle aay på Myreau. Salt Whisle bay har siden 2009, hvor vi var her sidst, udviklet sig til lidt af en turist magnet. Der er masser af moringsbøjer og en hel del strandbarer, der forsøger at lave lidt forretning. Inden mørket faldt på endte vi med at ligge 26 både i den lille bugt, hvoraf størsteparten var charter både.

Selv om Salt Whisle bay er forholdsvis godt beskyttet rullede vi en dele om natten og valgte derfor at sejle til Chatham bay på union island. Chatham bay ligger virkelig godt beskyttet når det blæser og  når der er swell, så de sidste to nætter har vi tilbragt her.

Tiden i Chatham bay er gået med snorkling, fiskeri og Henriette og Christian gik en lang tur tværs over øen til Clifton.

Chatham bay er virkelig dejlig og der er rigtig god snorkling. Heine og Tobias begyndte også på en ny form for fiskeri, hvor de lå i vandet med dykkermaske og snorkel og havde en fiskesnøre og krog i hånden. Så kunne de jo nemt svømme hen hvor der var fisk og tydeligt se når fisken bed på krogen. Som mading brugte de kødstykker fra mindre fisk, som de havde fanget på brødstykker.

De stoppede dog fiskeriet, da lugten fra maddingen, åbenbart havde tiltrukket en stor ulækker muræne. Den havde de ikke lyst til at få på krogen når de selv lå i vandet. Vi har dog fået både friskfangede blæksprutter og fisk til frokost.

I går sejlede vi fra Chatham bay til Clifton, for at købe lidt ind og komme af med affald. Fra Clifton sejlede vi til Salina bay, på Myreau, hvor vi har tilbragt natten. Fra Myreau gik turen så ud til Tobago Cays, som blot ligger nogle få sømil fra Salina bay.

Tobago cays var helt som pigerne huskede det og hele dagen gik med snorkling og strandliv. Det lykkedes også denne gang at se en Nurse haj ude på revet. Denne gang lå den dog og sov.
Vi besluttede os for at tilbringe natten på Tobago cays, men det blev desvære en meget urolig nat med hård vind (40 kn i stødene), så båden hoppede og dansede en del, ja vi oplevede enda at “banke pæle” mens vi lå for anker. Rocna ankeret holdt dog godt fast i bunden, så Barolo blev hvor vi havde parkeret den.

I går sejlede vi så fra Tobago Cays tilbage til Salina bay på Myreau, hvor vi har tilbragt en forholdsvis rolig nat. De næste dage går turen nordpå mod Martinique, hvor vi først må tilbage til Bequia for at checke ud fra St. Vincent og Grenadinerne.