Dagene her på Madeira er fløjet afsted siden vi ankom hertil i fredags. Første aften her blev vi budt velkommen af et gigantisk fest fyrværkeri, som er en del af “Festival do Atlantico”, der består i en fyrværkeri konkurence mellem forskellige lande. Kravet er at fyrværkeriet som minimum skal vare 20 min og der skal være musik til. Fire weekender i træk i juni er der festfyrværkeri. Vinderen får så lov til at lave Nytårs fest fyrværkeriet i Funchal. Det eneste byen betaler for er sikkerheden forbundet med arrangement. Her kunne vi måske lære lidt!
-
-
Lidt rystet billede af Madeira en meget tidlig morgen
-
-
Her kom solen så lidt længere op
Madeira er en fantastisk Ø og vi når slet ikke at se alt det vi gerne vil, men så er der jo en god undskyldning for at komme tilbage hertil. Funchal by er fyldt med små hyggelige gader og stræder og byens beboer er bosat langt op af bjergsiderne omkring byen. Dette giver tilsammen en fantastisk smuk by. Funchal er en storby, sammenlignet med hvad vi har besøgt de sidste mange måneder. Men det er nu også dejligt at besøge en livlig storby, med hvad der til hører af travl trafik, turister, hyggelige cafeer og restauranter m.m.
Vi har bl.a. været med svævebanen op over byen og gået hele vejen ned. Vejen ned var nok den vildeste vej nedkørsel vi nogen sinde har set. Vejen gik bare lige ud hele vejen ned, uden et eneste hårnålesving. Vi gik som sagt ned og vi måtte til sidst begynde at gå fra side til side af vejen, for at skåne benene. Når der kom en bil susende, var det med motoren susende for fuld motorbremse, og med håb om at bremserne ikke svigtede 🙂
-
-
-
-
Det er en pæn stigning der er på vejen
-
Vi har bl.a også været på rundvisning og vinsmagning ved Blandys Madeira, hvor vi så og hørte om fremstilling af Madeira vin, og som rosinen i pølse enden også smagte på sagerne.
Det er også blevet til bustur ud og se på byen og landskabet omkring på øen. Vi besøgte her også Cabo Girao som er den højeste hav udsigtsklippe i europa. Det går bare lodret ned fra udsigtspunktet:
Vi må erkende at vi efterhånden er blevet lidt forelsket i Portugal og de portugisiske øer. Klimaet, stemningen, maden, priserne og ikke mindst den portugisiske befolkning er bare skønt Vi møder den mest fantastiske venlighed og hjælpsomhed fra stort set alle vi møder. Portugisisk sprog er svært, men de fleste portugisere taler rigtig godt engelsk.
I morgen torsdag d. 22-06-2017 ser vejret ud til at give en fornuftig sejlads mod Canaria øerne, hvor vi forventer at anløbe Puerto Mogan på Gran Canaria i løbet af lørdag.
Barolo skal tilbringe de næste mange måneder i Mogan på Gran Canaria, hvor vi så vil tage ned og holde ferie når der er mulighed for dette. Vi forventer at Barolo skal sejles hjem til Danmark i Juni-Juli næste år.
Barolo’s besætning tager flyveren hjem fra Las Palmas d. 12-07-2017, så vores lille familie ankommer til Løgstør d. 13 juli, hvor vi så skal til at vænne os til en normal dagligdag igen.
Dette er selvfølgelig under forudsætning af at vi får lov at rejse ind i Danmark igen, vi kan jo læse at udlændingestyrelsen har strammet skruen lidt for hård indimellem. Gad vide om vi får indrejse tilladelse og lov til at arbejde igen 🙂