Efter at have været afsted i godt et år, er eventyret sat på pause for en stund, da Barolo’s besætning i morgen 12-07-2017 tager flyveren hjem til Danmark fra Las Palmas på Gran Canaria.

Turen 2016 – 2017:

Vi tog afsted fra Danmark i forventning om at bruge 3 år på at sejle jorden rundt, det endte af forskellige årsager dog med en 1. års tur hvor vi tog trekant ruten ned gennem europa, Canaria øerne, Kap Verde og til Caribien. Fra Caribien gik turen via Azorerne, men istedet for at sejle Barolo hjem til Danmark valgte vi i stedet at sejle til Madeira og derfra til Gran Canaria, hvor Barolo nu skal tilbringe det næste års tid i Puerto Mogan, indtil vi sejler hende hjem næste sommer. Vi vil forsøge at tilbringe vores ferier og fritid hernede når det er muligt.

På vores vores tur har vi besøgt mange lande og det er klart Portugal, Madeira, Azorerne, Spanien og Canaria øerne, som er vores favoritter. Her er der som regel meget behagligt klima, billige priser og venlige mennesker. De spanske Ria’s må man ikke snyde sig selv for og Kap Verde er bestemt også værd at besøge. Karibien er super dejlig med masser af varme og krystal klart vand. Men siden vi var der i 2009 er det kun blivet værre med at forsøge at få så mange penge som muligt ud af sejlerne. Specielt St. Vincent og Grenadinerne er slemt, hvor alt er meget dyrt. Det er klart at lokal befolkningen skal have noget at leve af, men bliver de ved i samme takt har sejlerne ikke råd til at sejle rundt der.

De franske øer er blandt de billigeste at proviantere på og man bliver heller ikke mødt af de utallige boat vendors, som forsøge at tjene til dagen og vejen. Til trods for at det er dejligt i Karibien, så tror vi ikke at vi vil sejle til Karibien igen. På vores to ture til Karibien har vi oplevet vores andel at det Karibiske eventyr og har ikke behov for mere 🙂

Siden vi sejlede fra danmark, i juli 2016, har vi sejlet 10575 nm, hvilket svarer til 19828 km.

Her ses vores sejlede rute på 10575 nm

Vejret på turen har, siden vi krydsede Biscayen i august 2016, foregået i vejr der kan betegnes som noget over dansk sommervejr. Vi har vænnet os til temperaturer på mellem 25-35 gr indtil vi i maj 2017 ramte Azorene, hvor olie fyret måtte igang flere gange om morgenen. Fra Caribien til Azorerne falder temperaturen fra omkring 30 gr. til (17-20 gr), hvilket kan føles ganske koldt når man er vandt til kun at gå i shorts.

Vi har for det meste haft fordelagtige vinde med os, med undtagelse af turen fra Caribien til Azorerne, hvor 2/3 af turen var på kryds.

For det meste har vind og sø været behageligt, men der har også været perioder med rigtig hård vind og sø, som ikke har været særlig komfortabelt. Men når man er ude i det, tilpasser vi os elementernes rasen og prøver at klarer os bedst muligt gennem strabadserne. Vi ved jo at det bliver godt igen på et tidspunkt. Det er ufatteligt så hurtigt man glemmer, når ankeret er smidt i en rolig bugt med krystal klart vand og solen skinner mildt på en 🙂

Barolo har sejlet knap 30.000 nm på de 11 år vi har haft hende. Hun har krydset Atlanten 4 gange uden nævne værdige problemer. Vi er ikke blandt de største både når vi sejler rundt i verden, men vi har dog en særdeles rummelig båd hvor det er nemt at få en dagligdag til at fungere, til trods for vores kun 39 fod. Dertil er det jo kun en bonus, at vi også er i stand til at bevæge os forholdsvis hurtigt og sikkert rundt.

Båden:

Vi har på vores sejladser erfaret at en Bavaria 39 Cruiser, faktisk er en forholdvis hurtig og stabil båd, når der sammenlignes med lignende både der sejler på langtur

Der har tidligere været en del ytringer på diverse båd forums om at Bavaria laver dårlig kvalitet og ikke kan sejle. Vores erfaringer med Bavaria viser at man her får en båd med høj bygge kvalitet, som ikke falder fra hinanden selv efter mange døgns tæsk i modgående Atlanterhavs bølger. Vores skot, skabe mm. sider stadig urokkelig fast og riggen fra Selden er nok noget af det bedste der fåes. Dimensioner på vanter mm. ligger ofte et par trin over tilsvarende franske både, check det selv når i går rundt i havnene. Sejl egenskaberne for en Bavaria 39 Cruiser er generelt gode, men som mange moderne cruising både er den lidt bred i forskibet, som kan give noget bankeri i bølgerne når der sejles tæt til vinden, hvilket så også dæmper på krydsfarten i grov sø . Når der bare er lidt slæk på skøderne går båden hurtigt og stabil gennem søen, og på en langtur sejler man jo for det meste med “trade vindene” og har dermed næsten altid favorabel vind til at holde en god hastighed. Vi har før surfet over 16 kn, med 3 reb i storsejlet, men det ligger noget udenfor vores komfortzone 🙂

Hvad skal vi nu:

Vi skal nu hjem og finde dagligdagen i danmark, hvor vi skal have købt nye møbler til vores hus, fundet nye jobs, skaffet en  bil og ikke mindst genskabt kontakten med famile og venner, hvilket vi glæder os rigtig meget til. Heine glæder sig også umådelig meget til at gense hans kammerater, starte med fodbold igen og til at begynde i en “normal” skole efter sommerferien.

Vi kommer nok til at savne de små smut ture på Limfjorden, men mon ikke der er en venlig sejler der kan tage os med på en sejltur indimellem. Så kan vi måske gengælde med en sejltur på Gran Canaria 🙂

Siden vi ankom til Puerto Mogan på Gran Canaria d. 24. Juni 2017, har solen skinnet fra en skyfri himmel hver eneste dag og temperaturen har lagt mellem 25 og 32 gr om dagen og ned til 20 gr om natten. Vinden har som altid her i Puerto Mogan været begrænset til en let brise. Puerto Mogan ligger i læ for vinden og uden for vind accelerationszonerne, så her er sjældent mere end en let pålands brise.

Vi har aldrig før været på Gran Canaria i sommer månederne, men kun sejlet her i Sep. – Nov. Så vi var lidt spændte på hvordan her var om sommeren, og det må siges også at være ret behageligt. Der bliver ikke sådan rigtig varmt +40, som man kan opleve i middelhavs landende. Her er varmt men ikke for varmt.

Vi har tilbragt tiden med nyde vejret, bade, se lidt på øen og få gjort Barolo klar til at vi trygt kan forlade hende her, mens vi er hjemme i Danmark.

Der er ingen tvivl om at Gran Canaria er en stor turist ø, men bevæger man sig lidt udenfor turist zonerne er Gran Canaria faktisk en ret flot Ø. Her i den sidste uge vi er her, har vi lejet en bil, og har derved haft mulighed for at køre lidt rundt at se på øen. Vi har bl.a været på øens højeste punkt Pica de Las Nieves, som ligger 1949 m over havet overflade. Dagen efter kørte vi over et bjerg i nærheden hvor vi kom ud på en meget smal bjergvej med plads til kun en bil og UDEN autoværn ud mod lodrette fald på mange hundrede meter. Det var smule nervepirrende kørsel.

Nu er der kun et par dage til at vi skal med fly hjem til Danmark og gense famile og venner, vi glæder os til at se jer alle igen. Så må vi håbe at den danske sommer snart indfinder sig (vi har sendt noget sommer nordpå, håber det når frem inden vi lander i DK)