Så er vi endelig landet i Bequia efter godt 16 døgn på atlanten. Vi smed ankeret i Port Elizabeth kl. 16:30 hvorefter skipper måtte en tur til costums og Emmigration mens de andre badede på båden.
Det ser utroligt hyggeligt ud her i Bequia, men det må vi komme tilbage til når vi får set os omkring i morgen.
Der ligger omkring hundrede både foranker her i bugten så det er gevaldigt flot med alle lysende, mange med jule lys i masten.
Vi glæder os til at sove i en både der ligger stille og så bare nyde stilheden og roen. Efter vi nu i 16 dage ustanseligt har følt og hørt vandets brusen omkring båden er det helt mærkeligt så stille der er blevet i båden, Skønt.
Vi har i aften nydt en dejlig middag i båden, hvor vi kunne spise af flade tallerkner, som vi bare kunne stille på bordet uden de straks fløj af bordet igen.
Desuden nød vi et glas god vin.
Vi er glade for alle de hilsner som vi modtaget undervejs og sender en speciel tak fra Henriette for alle fødselsdags hilsnerne.
Idag kl. 15:00 utc lå vi 320 nm foran Amor Fati, selvom vi startede samme tid fra Cape Verde. De forventer nu at ankomme til Bequia på søndag.
Det siger lidt om at bare en lille fart forskel gør en stor forskel på overfartstiden.
Log data:
Position (for anker): 13’00.66N, 61’14.45W
Trip log fra Cape Verde: 2045.62 nm
GPS log tur ialt: 5868 nm
GPS trip fra Cape verde: 2156 nm
Motor timer: 595.5 t
Højeste vindstyrke på turen: 18.5 ms (i en thunder storm)