Det sidste døgn på Barolo har været på skrå. Vi har sejlet hård bidevind
for at kunne holde Azorene op. Vindbæltet vi skulle igennem i går var en
sej omgang 30 kn (15 m/s) modvind i 5 timer. Vi følte nærmets ikke vi
kom nogen vegne. Båden modellen burde hede BANGVaria i stedet for
Bavaria, det passer bedre med hvordan det konstant lyder i båden.
Fra sidst på dagen igår og frem til nu har vi haft vind omkring de 20 kn
og et par grimme squells med en del regn og vind.
Vi har ikke haft meget fremdrift det sidste døgn, men søen ser ud til at
blive lidt mindre nu. Så undgår vi at blive banget i stå i hveranden
Bølge.
Vi længtes faltisk efter et stille døgn med nogenlunde ro i båden. Men
det vare nok et døgn eller 2 inden vi kommer ind i det næste stille
område.
Vores levevis siden vi forlod Caribien har allerede ændret sig en hel
del. Når vi skulle spise aftensmad i Caribien bestod skippers påklædning
normalt i baretæer, shorts og måske en T-shirt. De sidste to dage har
påklædningen under aftensmaden bestået i strømper, sko, langebukser,
sejlerbukser, T-shirt, langærmet trøje, fleece trøje, sejlerjakke og
redningsvest. Om natten bliver der tilføjet en ski hue.
Ja vi er hurtigt blevet mindet om hvad der er venter os derhjemme.
Position 19-05-2009 kl 12:00 UTC
31:58.965N 045:02.531W
COG 59 grader, SOG 5.8 kn
GPS log tur ialt: 8560 nm
Tilbage til Horta 896 nm
Vand 20.5
Motor: 1004.9 t