Vi har stadig lette vinde fra NØ, hvilket giver os en behagelig sejlads også selv om vi stadig har pænt store dønninger fra de hårdevinde der stadig blæser nord for os. I går aftes måtte vi køre med motor i 3-4 timer for bare at holde lidt ro i båden. Når vindene er meget lette er der ikke nok vind til at hold press på sejlene, når båden vipper i de store dønninger. Det betyder at sejlene så begynder at slå meget, hvilket er hårdt for materialet og det lyder også fælt når man forsøger at sove nede på køjen.
Vores daglige vejr filer indikerer dog at vinden i løbet af de næste dage vil øge til 15-20 kn fra NØ og stabilisere sig der, for et pænt stykke af den sydlige del af Nordatlanten, hvilket tyder på at passat vinden er ved at etablere sig.
Siden vi sejldede far Kap Verde har vi hverdag kunne se andre sejlbåde, som er ved at krydse atlanten. Først i løbet af i nat forsvandt de sidste både ude af syne. Sidst vi krydsede atlanten i 2008 så vi kun meget få både på turen over.
Pos 12:00 UTC 16 27.505N 036 33.961W