post

Barolo og besætning er klar til at krydse Atlanten for 4. gang

Vi har nu tilbragt over to uger her i bugten ved Marigot, på den franske side af St. Martin og vi er nu ved at være klar til at sætte kursen mod Europa igen. Tiden her i Marigot har vi fordrevet med at lave service på motoren, udskiftet vores kun 1. år gamle batterier, checket riggen, skrubbet bunden af Barolo, provianteret og selvfølgelig hygget os med alle de andre både der ligger her og venter på det rette vejr til at sejle mod Europa.

I den kommende uge ser det ud til at lavtrykkende i bliver erstattet af højtryk, i vores sejladsområde, som holder lavtrykkende længere mod nord. Så vi regner med at sejle herfra omkring 3. maj. Den første uges vejrudsigt byder på 10-18 kn ØSØ vind, hvor vi kommer til at sejle bidevind eller foran for tværs, hvorefter vi formodentlig får en vestlig vind retning ind mod Azorerne. Pt. ser det ikke ud til at vi får store områder med vindstille
Den gode vejrudsigt har virkelig fået liv i byen og de lokale supermarked er fyld med sejlere der stor provianterer.

Mens vi krydser Atlanten vil vi dagligt lave små opdateringer på hjemmesiden, hvor vi angiver vores position og fortæller lidt om livet ombord. Der kommer ingen billeder, da vi kun kan kommunikere med internettet via vores Iridium Go, der har meget langsom forbindelse.
Turen er på ca 2200 nm og vi forventer at bruge 16-18 dage på turen til Azorerne.

Her under ses lidt billeder fra Marigot bay: