post

Jul i Puerto Mogan på Gran Canaria

Inspireret af Tinkas Juleeventyr, som vi har fulgt på TV2 play, indledte vi for et par dage siden, selv jagten på Jule stjernen og den helt rigtige Julestemning. Derfor har vi kørt lidt rundt på Gran Canaria og forsøgt at finde Julestemningen. Spaniolerne gør ligesom i Danmark, meget ud af at pynte til Jul og komme i den helt rigtige Julestemning.

I Las Palmas blev vi ved et shoppingcenter mødt af et gigantisk Juletræ, som var udsmykket med et lyshav af farvestrålende lys. På taget shopping centeret var der rejst et telt hvor der var anlagt en rigtig skøjte bane, hvor man kunne forlyste sig med skøjteløb til julemusik. Der var koldt i teltet, men dejligt lunt udenfor.

Her i Puerto Mogan hvor Barolo har hjemme, er der også pyntet til Jul og mange både har farvestrålende lys i riggen. På Barolo har vi også pyntet til Jul og selvfølgelig også fundet juletræet frem og fået det pyntet. Vores lille juletræ som har fulgt os siden 2008, hvor vi fejrede Jul i Caribien første gang, er ny begyndt at drysse lidt (som et rigtigt juletræ), men mon ikke det klarer et par Jule aftner mere.

I går aftes kl 21 var vi  i lufthavnen og hente vortes datter og svigersøn Henriette og Christian, som skal fejre jul med os her på Barolo. Vi kunne forstå at der hærgede en mindre julestorm i det nordjydske, så vi er taknemlige for Jule vejret her på Gran Canaria, også selvom aftenen i går var en smule kølig (16-17 gr).

Efter Henriette og Christian er ankommet, kan vi nu føle den helt rigtige Julestemning 🙂

Her til formiddag gjorde vi ænderne klar til at komme i ovnen og fik lave ris ala mande, mens de unge menesker indtog stranden i Puerto Mogan.
Juliemiddagen på Barolo bliver en traditionel andesteg med brunede kartofler med rødkål, efterfulgt af Ris ala mande med kirsebær sovs.

Vi vil gerne afslutte med at ønske jer alle en rigtig Glædelig Jul og et godt nytår.

Til alle jer sejlere, som holder Jul langt hjemmefra vil vi også gerne sende en særlig Jule hilsen, med ønsket om en uforglemmelig  og fantastisk Juleaften.

Mange varme Jule hilsner fra Barolo’s besætning.