TUSIND, TUSIND tak for den overvældende afsked på havnen i Løgstør. Der var ingen af os der havde troet at der var så mange der ville møde op og tage afsked med os. Det er rart at vide at der er så mange der tænker på os.
Det var en rørende afsked og der blev grædt mange tårer og maverne knyttede sig sammen, men nu er vi kommet afsted og turen er i gang.
På grund af lavtrykkene der ligger som perler på en snor over nordsøen, har vi besluttet at ændre vores sejlrute, således at vi i stedet for at sejle til skotland starter med at gå øst om Danmark og ned i Kiel’er kanalen. Herfra går vi til Holland og følger den stående maste rute ned gennem holland.
Mange hilsner fra besætningen på Barolo til alle jer der mødte op på havnen og tog afsked med
Lige nu ligger Barolo i Fjordparken Marina i Aalborg, her bliver vi et par dage mens besætningen restituerer sig, efter nogle hektiske uger med at pakke hus ned og gøre båden klar.
Position: 57 03. 3568N, 9 52.4181E
Rute: Løgstør – Aalborg
Trip: 21.64 nm
Total: 1461.9 nm
Motor: 106.2 t
Vand: 17.2 C