Ankommet til Puerto Calero Lanzarote

Så er vi ankommet til Lanzarote. Kl. 15:14 anløb vi marina Puerto Calero efter at have sejlet i modvind hele vejen ned langs Lanzarotes østkøst.
Vi checkede ind og fik tildelt en plads lige ved siden af Hilde. Da vi kom til pladsen stod Finn og Reidun og tog imod. Efter at vi var velfortøjet trængte vi til en meget kølig gå i havn pilsner. Den blev indtaget på Barolo sammen med Finn og Reidun.
Det er varmt her, da vi ankom var luften 33 grader og vandet 25 grader. Efter af have sejlet i 4 døgn, med kun etage vask, trængte vi alle til et bad. Vi startede med at hoppe i vandet for at blive svalet lidt af. Hvorefter alle var i et køligt bad.
Undervejs ned langs kysten talte vi med Mango på VHF. De var på vej ud for anker, hvorefter de ville sejle til Marina Rubicon på sydkysten. Vi aftalte at vi ville følge efter en af de nærmeste dage.
Ungerne er allerede utålmodige for at komme til Marina Rubicon, for der er swimmingpool tilknyttet marina komplekset.

 

 

 

Undervejs har vi studeret vores fiske bog og fundet ud af at det må være en kæmpe Blue Marlin vi havde på krogen. Nu skal vi have opgraderet vores fiskeline og købt flere ”blæksprutter” så vi kan få den med iland næstegang. Her på Lanzarote er det ”stor industri” at sejle med betalende gæster som fisker efter bl.a Blue Marlin.

 

 

 

Turen fra Sines, Portugal til Lanzarote var på præcis 600 nm (logget af GPS). Turen tog 101 time og 45 min.
Vi har sejlet for motor en stor del af vejen (63 t), og reparation lavet i Cascais ser ud til at være OK, selvom vi stadig syntes at der er en klirre lyd når motoren går i tomgang.
Nu håber vi bare at Volvo tager sig sammen og dækker vores reparations omkostninger. Der er ingen tvivl om at skaden skyldes en fabrikationsfejl fra Volvos side, så derfor er det også rimeligt at de dækker vores reparations omkostninger.

 

 

 

 

 

 

Log data:
GPS log tur i alt: 2626 nm
Trip log: 566,61 nm (34 nm medstrøm)
Vand: 25.4 g
Motor: 445,3 t