Den 14-02-2014 fik vi to nye besætningsmedlemmer på Barolo, nemlig Kristina og Tore. Dagen efter de påmønstrede i Le Marin. sejlede vi ud til Grand Anse på Martinique, hvor vi havde et par dejlige dage med snorkling med skilpadder og Heine og jeg havde også et enkelt dyk.

Fra Grand Anse sejlede vi mod den nordligste bugt på Martinique, nemlig Saint Pierre, der ligger for foden af Mount Pellee.

I Saint Pierre var vi på vandre tur hvor vi først gik op og så på ruinerne fra vulkan udbruddet i 1902, som udslettede ca. 29000 mennesker i Saint Pierre området. Derefter gik vi ud til et vandfald, hvor Heine og skipper tog en tiltrængt dukkert under vandfaldet, det var dejlig køligt.

Efter besøg ved vandfaldet gik vi lidt længere op af bjerget, hvorefter vi drejede af mod Hepatation Depaz, som er et stort rom destilleri. Desværre var det lukket for offentlig besøg denne dag, det så ud til at der blev afholdt et privat selskab. Så vi forsatte vores travetur tilbage til Saint Pierre hvor vi fik en god frokost på stranden. Hvorefter vi trætte og mætte vendte tilbage til Barolo.

Den 20-02-2017 fik vi checket ud fra Martinique og satte kurs mod Rosseau på Dominiqua. Her ankom vi omkring kl. 16, så vi nåede lige at få checket ind ved Customs og immigration inden lukketid.

Ved solnedgang gik vinden over i syd, hvilket resulterede i en ret urolig nat, da der ikke er nogen beskyttede bugt ud for Rosseau. Det resulterede i at vi alle sov ret uroligt og vi virklige glædede os til at få en rolig nat. Derfor sejlede vi tidlig morgen fra Rosseau med kurs mod Prins Rubert bay, ud for Portsmouth, på den nordlige del at Dominica. Her finder man læ for vind og  bølger fra alt andet end vest.

Da vi ankommer kan vi se at de både der ligger på den normale nordlige ankerplads er plaget af swell fra den sydlige vind. Derfor ligger vi os i læ i den sydlige del af bugten hvor vi ligger helt i læ. Det var desværre kun for en kort periode, da vinden langsomt drejer mod vest, hvilket er ret udsædvanligt i Caribien på denne årstid, hvor den normale passat vind burde blæse fra øst.

Vi ligger midt i et lavtryk som åbenbart har formodet at forstyrre den normale “trade” vind.

I følge vores vejrudsigt skal vinden i løbet af aftenen og natten gå i nord, så vi vælger at flytte fra den sydlige del af bugten til den nordvestlige del af bugten, hvor vi ligger mere beskyttet når vinden vender.

I løbet af eftermiddagen tiltager vinden fra vest, hvilket resultere i at store bølger ruller direkte ind mod alle bådene i bugten. De mindste både hopper nærmest ud af bølgerne når det ruller ind i bugten. Barolo tager også nogle ordentlige ture, og det lyder ret vildt når bovpropel røret, hopper ud af vandet for så sekunder efter at fyldes igen med et brag. Til aften forsvinder vinden, men nu vender alle både hulter til bulter, mens den opbyggede swell forsat ruller inden i bugten. Det betyder at vi ruller meget kraftigt fra side til side, når vi vender siden mod bølgerne, eller hopper op og ned når vi  vender stævnen i mod. Tore bliver også en smule dårlig at skibets ret ubehagelige bevægelser. Desværre ender det med endu en meget urolig nat, hvor kun Kristina for sovet nogenlunde.

I går var vi inde og se på Portsmouth by og været oppe og se Fort Shirley, som er et gammelt engelsk fort som har beskyttet bugten mod angreb fra den franske flåde. I dag er det et museum og natur park med nogle gode vandre stier, som vi også benyttede os af. Vi var også på besøg her i 2009, men fortet er blevet renoveret siden.

Det var først omkring kl 18:00 vi nåede tilbage til båden, hvor den stod på tiltrængt badning, inden aftens maden.

I løbet af dagen har de fæle dyndinger aftaget noget og der er kommet en smule vind fra den sædvanlige østlige kvadrant, så i nat har vi sovet nogenlunde roligt. Der har dog været høj regga musik til langt ud på natten.

I løbet af i dag regner vi med at tage på en tur op af indian river.

I dag er der også nærmest vindstille så vi håber vejret i Caribien, forhåbentlig er på vej tilbage til det normale 🙂