De sidste døgns tid her på st. Martin har været lidt mere spændende end normalt. Den anden dag sagde vi farvel til den danske båd Mirna, som afsejlede til Azorene. Lige inden de sejlede var undertegnede ovre og få deres sat. email til at virke, så vi kunne maile lidt til hinanden undervejs.

I går morges var der så email fra Mirna (Elan 40, årg 2002).

I mailen stod der at de tog vand ind og at kølen var løs. Man kunne se køl boltene rokke når båden gyngede i søen. De var på vej tilbage til St. Martin, ca 100 nm igen. De angav position, kurs og fart og oplyste at de ville komme med en ny status hver 5 time.

Da jeg læste mailen var det allerede mere end 5 timer siden deres mail var afsendt og der var kun denne ene email. Jeg sendte en mail til dem og forsøgte at ringe dem op via satellit telefonen. De svarede ikke på vores gentagne opkald, hvilket gjorde os noget urolige.

Efter lidt rådslagning med en anden båd besluttede jeg at kontakte kystvagten for at se om de evt. kunne række dem via deres radiostationer eller skibe. Den franske kystvagt var meget hjælpsomme og forsøgte at kontakte dem.

I mellem tiden modtager jeg en ny email fra Mirna, der oplyser at de er i god behold men at kølen vipper fælt frem og tilbage under skibet. Det tager ikke mere vand ind end de kan pumpe ud, og situationen er under kontrol. Jeg kontakter kystvagten og orientere dem om situationen. Kyst vagten får deres sat nummer og vil stå standby, indtil Mirna er tilbage på st. Martin. Mirna sender flere rapporter i løbet af dagen og kl 03:30 smider de ankeret i Marigot Bay på St. Martin og kl 08:00 kalder det os på Barolo for at høre hvilket værft vi har fundet til dem. Vi er glade for at se dem i god behold og får dem guidet over til værftet, der kan reparere båden.

Vi kommer ombord på Mirna og besigtiger skaderne.

Det viser sig at kølen kun hænger i selve skroget. Bådens skrog er rykket løs fra bund konstruktion, og man kan få en finger ind mellem bundskotterne og skroget. Det ser ret uhyggeligt ud. Selve indfæstningen mellem de tværgående skot og skroget er tydelig vist lavet alt for tyndt. Fiberen er kun omring 3-4 mm tyk og er revet over af vægten fra kølen, der nu kun hænger i skroget.

Manden fra værftet her, mente da også at de var ret heldige at få båden tilbage til st. Martin.

Da båden kommer på land kan man se at kølen er rykket ca 1 cm ud af bunden, Uha…

Der må være basis for en alvorlig snak med Elan værftet.

Det er sådan en situation ingen af os ønsker at komme i, men det var dejligt at besætningen på Mirna stadig var ved godt mod.