Så blev det endelig fredag og skipper skulle på vrag dyk for første gang, og var selvfølgelig spændt. Dels var det første gang at jeg skulle dykke på et vrag og desuden det dybeste dyk indtil nu.

Lidt om RMS Rhone:

Royal Mail Ship Rhone blev bygget i 1865 på Millwall Iron Works i Southamton og var et at de første stålskibe der både havde sejl og dampmaskine. RMS Rhone var 310 ft (94 m) lang og  40 ft (12 m) bred og var udstyret med 2 master. Skibet var det ene af de 2 skibe der var kategoriseret som ”synke fri” af British Royal navy, det andet skib var Titanic. Efter sit første togt til Brasilien hvor RMS Rhone klarede flere hårde storme, blev hun sat i rute mellem UK og vest indien.

RMS Rhone var en klar favorit blandt rejsende, grundet hendes høje rejse fart på 14 kn. Der var plads til 253 første klasse,  30 anden klasse og 30 tredje klasse passagerer.

RMS Rhones forlis:

Den 19 oktober 1867 var RMS Rhone ankret op langskibs med RMS Conway i Great Harbour på Peter Island, for at bunkre kul. Den oprindelig kulstation var flyttet fra den danske st. Thomas til Peter Island p.g.a. Gul feber på St. Thomas.

Kaptajn Robert F. Wooley var en smule bekymret for den faldende barometer stand og de mørke skyer der trak ind over skibet, men da det var oktober og orkan sæsonen burde være overstået blev skibet liggende i Great Harbour. Halvdelen af stormen passerede begge skibe uden nævneværdige skader, men kaptajnerne på begge skibe var bekymret for skibene når stormen vendte tilbage fra den modsatte retning efter at stormens øje havde placeret dem. Det ville nemlig kaste skibene på land i bugten på Peter Island. Derfor besluttede de at flytte alle passagerer fra Convay til den synke fri Rhone. Conway sejlede derefter mod læ i Road Harbour, Tortola ca. 6 nm på fra Peter Island og Rhone besluttede sig for at søg ud på åbnet hav. Som det var praksis dengang blev alle passagerer bundet fast til deres køjer, for at skåne dem mod skader i den hårde sø.

 Conway kom afsted før Rhone, men blev ramt af det sidste af stormen og blev kastet på land på den sydlige del af Tortola og alle ombord blev dræbt.

I mellem tiden kæmpede the Rhone med at få sit enorme anker op, men det viste sig umuligt da kæden var fanget mellem nogle klipper. Kaptajnen gav til sidst ordre til at kappe kæden, for så at komme tilbage senere og samle ankeret op. Ankeret ligger i dag stadig på bunden af Great harbour på Peter Island.

Rhone satte nu kurs mod åbent hav og kaptajnen satte kurs ud mellem Salt Island og Death man Island. En sikker rute hvor han kom godt fri af Blond Rock der er et undervandsskær mellem øerne.

Netop som Rhone er ved at passere Black Rock Point på Salt Island (230 m fra sikkerheden på åbent hav), bliver Rhone ramt af Orkanen (kat. 5) der nu kommer fra den modsatte side. Dette kaster Rhone ind på Black Rock Point hvor skibet bliver delt i to og damp kedlerne eksplodere og flår den agterste del af skibet i stykker. Kun 23 af de 146 mennesker ombord overlever forliset.

 Tilbage til dykket på Rhone.

Kl. ca 8:30 ankom dykkerbåden fra Sail Carribien Divers til Dead man bay, og Heidi sørgede for at levere mig ved dykkerbåden, så vi var fri for at få den op på siden af Barolo.

Vi sejlede straks de få sømil ud til vraget af Rhone hvor dykkerlederen instruerede os om det første dyk, der var på stævnen af Rhone, der er den dybeste del.

Derefter var det i vandet, og direkte ned til stævnen. Vi dykkede rundt om vraget og afsluttede med at svømme ind gennem det. Største dybde var 79 fod (26 m), dykkertid 29 min.

Efter første dyk flyttede dykker båden til en bøje ved hækken af Rhone. Vi skulle være på overfladen 1:15 inden vi kunne fortage næste dyk, i mellem tiden blev der serveret forfriskninger.

Dykker lederen gennemgik dykket på den bageste del af Rhone. Den bageste del af Rhone er noget mere medtaget en den forreste del, da de eksploderede dampkedler befandt sig bagest i skibet.

Men det var stadigt utroligt spændende. Vi startede med at se en del af kabyssen hvor der stadig er klinker på gulvet. Vi kom også forbi, de man siger er kaptajnens sølvske, en ske der sider fast på vraget. Derefter var turen kommet til ”lucky porthole” der er et messing koøje, hvor alle dykkere svømmere forbi og ønsker noget mens man gnider fingerne på messing koøjet. Derfor er det også helt blankt.

Nu kom vi til gearkassen og skrue akslen, hvor vi svømmede gennem vraget fra hullet i skruen til en udgang længere henne i skroget. Derefter var dykket slut.

Største dybde 66 ft (22 m), 40 min.

Et fantastisk dyk, der kun kan anbefales.