Positionsrapport 10-05-2009 kl.12:00 UTC

Den anden nat på søen er nu overstået og søsygen er så småt ved at
forsvinde. Vi er kommet ind i et roligere område hvor søerne er aftaget
noget. Det har været en rolig nat med undtagelse af et conatiner skib
der kom lidt for tæt på og en del squells den sidste del af natten.
Vinden ligger mellem 7-10 m/s og noget mere i squells.
Vi sejler med 60 grader til vinden for at gøre de så behagligt som
muligt i båden. Vi tager stadig nogle søer ind over båden, så det er
ikke muligt at have vinduer eller luger åbne, hvilket bevirker at der er
meget varmt nede i båden.


Tilbage til Container skibet der kom lidt tæt på:
Kl 03:02 kommer der en alarm på vores nyligt installerede AIS radar, om et
skib er inden for 8 nm fra os. Skibet styrer med 17.8 kn ret mod Barolo.
Vi beslutter os for at holde kurs og fart og afvente havd han gør. Da
skibet er 2 nm fra os kalder jeg det op for at være sikre på at han havde
set os.
Han spørger om vi har vore lys tændt, og jeg siger til ham at han burde
kunne se vores bagbord lanterne nogle få grader til styrbord for hans
stævn. Derefter svarer han at han nu ser os klart og tydeligt.
Jeg svarer tilbage at vi ændrer kurs 30 grader til bagbord for at være
sikker på at vi går bag om ham.
Container skibet passere få minutter efter Barolo i nogle hundrede meters
afstand.
Denne lille historie viser at man ikke skal regne med at de store skibes
udkig altid har set os små både, selv om vi sejler tæt på hinanden.


Behøver jeg at nævne at vi er rigtigt glade for vores lille NASA AIS radar
der kan giver os en alarm når et stort skib kommer inden for en given
distance fra os.


Log data:
Position 10-05-2009 kl 12:00 UTC
21:56.005N, 61:31.840W, COG 18, SOG 5.7
GPS tur ialt: 7401
Trip log: 255.4
Døgn mål: 135 nm
Vand 25